mandag den 15. november 2010

Ærlig og/eller positiv?

Skrevet af Ane Haahr Andersen

Det ærlige fokus er svært at dreje i en positiv retning. Jeg har været led og ked af min sukkersyge, er det ikke mere, men elsker den dog heller ikke. Jeg vil gerne sætte et ærligt, positivt fokus på det at være diabetiker. Men jeg ved ikke om det er muligt.


Jeg har et positivt syn på livet, har jeg ofte fået at vide. Egentlig lidt til min egen overraskelse, og når folk siger det, tænker jeg ved mig selv, at de skulle se mig når min computer driller, når min cykel punkterer, eller når det bare er den tid på måneden…
Men det er rigtigt, at jeg påskønner mange ting, og at jeg er god til at nyde livet og de gode stunder i det. Måske er jeg også god til at skabe gode stunder, det ved jeg ikke, men jeg oplever i hvert fald mange af dem.
Jeg har også et ærligt syn på livet. En realistisk idealist plejer jeg at sige, at jeg er. Jeg er faktisk god til at lyve og lade som om, men jeg gør det sjældent – kun når jeg skal dække over hemmeligheder og overraskelser, som polterabender og fødselsdagsgaver. Og så kan der opstå situationer, hvor man tjener alle bedre ved at lade som om, men ellers gør jeg det ikke.
Det ærlige syn på livet kan måske nærmere siges at være en bevidsthed om livet og de mange forskellige aspekter og perspektiver, det indeholder. En bevidsthed om, hvordan andre mennesker har det, så vel som hvordan jeg selv har det. En sammenligning af andre menneskers perspektiver og mit eget. Her tænker jeg både på min gode ven, min nabo og det fattige barn i Afrika.
Det ærlige, tror jeg også kommer, fordi jeg er god til at sætte ord på ting. Eller jeg gør det i hvert fald ofte. Jeg har brug for at sætte ord på ting.

Diabetes har i snart 9 år været en del af mit liv. Jeg har i tidligere indlæg været inde på, at jeg kæmpede meget med den i en række år. Jeg vil faktisk sige, at jeg hadede den, selvom det er et meget stærkt ord.
En lille del af mig, har det ikke helt godt med at sige, at jeg ikke hader den længere. Men resten af mig smiler gammelklogt indvendig. Kan man have et positivt syn på sin diabetes, der også er ærligt?
Helt ærligt, jeg ville allerhelst undvære den. Foreløbig er det ikke muligt. Men det er muligt for mig, at den udvendig kun er en maskine koblet til min mave med en slange. Jeg skal regne og planlægge, men ellers klarer den det selv.
Indvendig er den en følelse af en hel, hel masse. Uretfærdighed, blandet med stolthed, blandet med bekymring, taknemlighed, ugidelighed, stædighed, afsky, afmagt, vemod, og meget mere. Følelser kan man ikke selv styre, jeg kan i hvert fald ikke – men det, jeg kan se eller mærke er, at det er vokset fast i mig, på en måde så det ikke går ud over mit positive syn på livet. Jeg vil ikke lyve, den indvendige følelse fylder meget, og er en stor del af mit liv. Og jeg mærker den hver dag. – Men på en eller anden måde, er jeg glad alligevel.
Giver det mening? Det er svært at forklare – men er det til at forstå?

10 kommentarer:

  1. Hej,
    Jeg tror godt jeg forstår dine tanker og følelser. Jeg har selv haft sukkersyge i snart 25 år. Holder stadig fast i hvad min første (og bedste læge) sagde da jeg fik konstateret sygdom... du må live et normalt liv, spiser som "et normalt menneske" bare i de rigtige mængder...

    Normalt er det man har fokus på når man er sukkersyge. Man skal altid have automat pilot, altid tænke hvad man spiser, hvad man har lavet af fysisk aktivitet... man skal konstant rationalisere, kalkulere, beregne... og prøve at lære fra alle de 'eksperimenter' man tit laver (bare man rejser, ikke?).

    Jeg drømmer nogen gange om en "sukkersyge-ferie" hvor man kunne holde fri fra at være sukkersyge... ikke så meget for at spise usundt men bare for ikke at behøve at tænke på blodsukkerniveauer hele tiden, hver dag, hver nat...

    Men man vokser i livet ved at få det bedste ud af hver situation man havner i. Inklusivt sukkersyge. Derfor skal man se på de positive sider. Og der er sådan nogen. Jeg hørte for ikke så længe siden at (velreguleret) sukkersyge mennesker (nægter at kalde det patienter) lever faktisk længere end almindelige mennesker. Det er good news, positivt og med til at skubbe mig til at forsætte med styr på min del...

    Håber dette er med til at skubbe også på din verden.

    Mange hilsner
    José
    josearnau@way-ahead.dk

    SvarSlet
  2. Kære Ane,

    Din historie er meget interessant at læse. Vi er netop i gang med et projekt omkring kronisk sygdom, hvor flere af deltagerne netop har grebet fat i de tanker, som du fortæller om.

    Vi har lavet en del små film, hvor diabetikere taler om det gode liv, tanker og bekymringer og giver gode råd.

    Du kan prøve at se, om du kan hente hjælp i nogle af dem.

    De ligger på www.gribomlivet.dk og på www.facebook.com/gribomlivet

    Venlige hilsener
    Camilla

    SvarSlet