mandag den 16. august 2010

Ironman gennemført - med diabetes som passager

Skrevet af Morten Hasselbalch

Min anden ironman blev gennemført den 15. august 2010 i København i vellykket stil, hvor forholdet mellem min diabetes, energiindtag og den fysisk udfoldelse forløb rigtig godt. Her er en racebeskrivelse, som samtidig er den sidste i rækken af 12 blogindlæg.


Optakten
Jeg forsøgte at kommer tidligt i seng, men det er ikke nemt at bede kroppen lukke ned før kl. 21. Jeg sov nu før kl. 22 og følte mig rimeligt udhvilet kl. 04.30, da vækkeuret ringede og mindede mig om at dagen ville være noget anderledes. 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb, var dagens menu.

Jeg ændrede intet i min morgenmad, ændrede ikke min indtag af langtidsvirkende insulin om aften før eller denne morgen. Derimod tog jeg 2 enheder hurtigvirkede insulin mere end jeg plejer denne morgen. Mine erfaringer, som jeg også har berettet om i tidligere blogs, fortæller mig nemlig at stres og nervøsitet vil få blodsukkeret til at stige, des tættere jeg kommer startstregen.

Svømningen - 3,8 km
Men det steg ikke så meget denne gang. Jeg målte mit blodsukker til 9,2 45 min før svømmestarten på Amager Strand. Kan være et ok startblodsukker til 3,8 km svømning, men jeg ville ikke risikere noget og tog tre druesukkertabletter. Sidste måling 20 min før start sagde 11,2. Det var ok, og jeg var i vandet kl. 07.15. Jeg havde en lille pakke druesukker i en lukket plasticpose placeret under badehætten i tilfælde af lavt blodsukker ud på det åbne hav, hvor hjælpen kan være langt væk. Jeg havde lagt mig konservativt 3/4 nede i mit startfelt og helt over i den ene side. Jeg fik derved en god start uden hyperventilation og panik. Jeg fandt hurtigt en rytme, som jeg holdt hele vejen igennem og var oppe af vandet efter 1t.12 min.

Cyklingen - 180 km
Jeg prioriterede ikke at måle blodsukkeret i skiftezonen til cykling, da jeg havde en blodsukkermåler monteret på cyklen. Så det var hurtigt afsted ud på de 180 km våde landeveje i det nordsjællandske. Jeg målte blodsukkeret efter 45 min for at få en indikator. Den viste 10,2. Lidt for højt, det skal være lavere for at undgå ømme muskler, som der ikke er plads til på en Ironman – benene skal nok nå at blive ømme af sig selv. Jeg injicerede derfor to enheder novorapid og ventede 15 min. med at indtage noget sukkerholdigt. Mit blodsukker har efter de 15 minutter været godt nede og jeg begynder mit indtag af energi. Jeg tjekkede blodsukkeret efter ca. 1t.30 min, hvor det var 7,2. Jeg måler altid på flade strækninger og hvor der ikke er sving, da det kan være lidt usikkert at måle blodsukker samtidig med at jeg kører på den anden side af 30 km/t. Efter 100 km på cyklen får jeg dog lavt blodsukker. Det tog lidt fysiske og mentale kræfter, og tid, at få på plads igen. Blodsukkeret var 4, ikke overdrevent lavt, men lavt nok til at det påvirkede mig. Jeg spiste straks to energigel. Efter 120 km gik jeg stille ned i tempo. Dels pga. træthed, og dels pga. frygten for at blive for træt til løbet. Ved 160 km var jeg træt af at cykle og ’glædede’ mig til maratonen. Ved 180 km sagde den 5t.30 min for cyklingen.

Løbet - 42,2 km
Jeg fløj ud af skiftet til løbet i lidt for hurtige km-tider, men adrenalinen havde åbenbart kontrollen der. Jeg løb med et blodsukkerapparat i lommen på min triathlontrøje, men fandt efter få hundrede meter ud af at det var for ukomfortabelt og gav blodsukkerapparatet til min kone langs ruten. Efter de første 14 km, begynder jeg at blive lidt træt og tænkte, at jeg hellere måtte måle. 5,1 sagde den. Perfekt, men også en meddelelse om at trætheden oprigtigt var ved at indtræffe. Det relativt lave blodsukker betød plads til mere energigel og energidrik, som dog efterhånden gav mig kvalme. Jeg passerede ½ maraton. Jeg skævede til 32 km skiltet. Det er her jeg så tit er gået ned på de ordinære marathonløb. Men ikke denne gang. Da jeg kom tættere på afslutningen fik jeg ny energi og jeg kunne sætte tempoet op de sidste 5 km og runde marathon af med en tid på 3t.45 min.

I mål
Efter 10t.36 var jeg i mål og en superglad gennemfører. Glad for at gennemføre Copenhagen Challenge, glad for den store oplevelse det er, og glad for at have gennemført det mål, jeg havde sat mig for. Det kræver hårdt arbejde, ikke mindst at gøre sig de mange erfaringer med at dyrke langdistancesport med diabetes. Det tager megen træningstid og kræfter at få blodsukkeret til at balancere over mere end 10 timer. Men man kan. Diabetes behøver ikke at være en hindring for at realisere sine drømme, men er en vigtig passager, der skal tages hensyn til.

Morten

18 kommentarer:

  1. Hej Morten,

    Tillykke med resultatet.

    Det har været inspirerende at læse om dine bedrifter og hvordan du tackler din diabetes.

    Lars

    SvarSlet
  2. Hej Morten
    Hjertelig tillykke med din pr på im-distancen. Dyrker selv lidt tri, men er ikke så aktiv. Løber mest, men har p.g.a. lidt skade i 1. halvår af 2010 i stedet skruet lidt op for cyklingen. Vil i den forbindelse høre, hvordan du egentlig monterer bs-apparatet på cyklen.
    D.v.h.
    Klaus

    SvarSlet
  3. Hej der
    Tak for lykkeønskningerne og at I kunne bruge rådene. Monteringen kan for mig ske på to måder. Den første var den jeg brugte til Challenge Copenhagen, hvor jeg sætter en lille taske på stellet, som blodsukkermåleren ligger i. Den kan ses her: http://www.ironman-store.com/Accessories/IM-Wedge-Bike-Box/prod_487.html

    Den anden metode jeg har brugt er, at sætte min måler fast med strips, 1 eller 2. Der gør jeg på stellet, og det er følgende måler jeg gør det med. http://www.hermedico.dk/Diabetesprodukter/Blodsukkerapparater/112170__Accu-Chek%20Mobile%20apparat.aspx
    Den kan ved den monteringsform anvendes ved brug af én hånd.

    God triathlon-træning derude.

    Morten

    SvarSlet
  4. Hej Morten

    Hjertelig tillykke med dit flotte restultat til Challenge, super flot. De andre "raske" skulle prøve at køre tri med de forholdsregler, som vi andre (med diabetes) er tvunget til at tage. Derfor er det rigtig fedt at læse din historie og høre hvilke tanker du gøre dig iforbindelse med træningen og gennemførelsen af en Ironman.
    Jeg er så småt i gang med at arbejde lidt mere konkret omkring et trihold næste år, måske et hvor den gode historie omkring diabetes og fordelene ved at være fysisk aktiv, men har dog ikke nogen,som jeg kender der måske kunne åbne nogle døre i den verden, måske du kan?

    Endnu engang tillykke og god restitution.

    Med venlig hilsen

    Andreas P.
    andreas.tri@hotmail.com

    SvarSlet
  5. Det er stærkt Morten. Tak for inspirationen! :-)

    SvarSlet
  6. Hej Morten.

    Det er godt nok godt gået... jeg er selv type 1'er men slet ikke aktiv som du ... men stor beundning giver motivation til at komme igang.

    Jeg er zoneterapeut og havde en klient afsted på ruten - er stolt af at kende en jernmand.

    At du som diabetiker gennemfører - wauuu det er flot.

    SvarSlet
  7. Hej Mikkel og I andre

    Tak for kommentarerne, dejligt at vide at bloggen bliver læst og at vi kan lære af hinanden. Betydningen af erfaringsudveksling kan ikke understreges nok.
    Det er helt klart min erfaring, at der ikke er skrevet specielt meget om forholdet mellem motion og diabetes, meget mindre om langdistancesport og diabetes, og ualmindeligt lidt om triathlon og diabetes. Der laves sandsynligvis forskning på områderne, men sjældent finder resultaterne vej til os almindelig mennesker.

    Jeg har lært meget af at læse om andre erfaringer, bl.a. på www.triabetes.org eller http://www.diabetes-exercise.org/forum/ eller
    http://www.ironguides.net/your-training/diabetes.html

    Men også ved blot at læse diverse indlæg i forum som dette eller www.diabeteschat.dk

    Hej så længe,
    Morten

    SvarSlet
  8. Hej Morten - Fantastisk flot indsats.
    Når man har diabetes, ved man hvor stor en indsats der skal ydes. Jeg har løbet siden jeg fik diabetes som 25 årig og er nu 50 år. (ca. 50 km per uge).
    MEN jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du forbereder dig inden f. eks 1/2 Marathon og ikke mindst, HVAD du indtager undervejs.
    Jeg oplever tit mavekneb med druesukker m.m.
    Bedste hilsner
    Kent

    SvarSlet
  9. Hej Morten...
    hvordan er det muligt at komme i kontakt med dig?

    Mange hilsner,
    Tom Andreasen
    svendborg@diabetes.dk

    SvarSlet
  10. Wow - super flot. Du er et forbillede for alle med sukkersyge!

    SvarSlet
  11. Super godt gået!

    Kender selv personligt til diabetes, og har haft det tæt inde på livet. Så det er virkelig fantastisk det du har opnået!

    SvarSlet
  12. Hej Morten,

    Vil bare sige tusind tak for din blog og alle dine indlæg - og stort tillykke med dine bedrifter. Har selv lavet 1 x ironman og flere ½ ironman uden diabetes (senest i 2012) og har altid været meget glad for sport. Blev gravid i slut 2012 og fik graviditetssukkersyge de sidste par måneder af graviditeten som jeg dog kunne håndtere med diæt og motion, og som forsvandt efter fødslen (april 2013). Men nu er sukkersygen desværre vendt permanent tilbage (sker for 50% af dem der har haft graviditetssukkersyge at de får det permanent indenfor 10 år) og jeg venter nu på svar om det er type 1 eller 2 pga. min unge alder. Jeg vil bare sige at jeg er så glad for at du har publiceret dine erfaringer - da jeg kom hjem fra lægen googlede jeg som noget af det første ironman og diabetes og faldt over dine indlæg - og heldigvis kan det jo lade sig gøre stadig at deltage i sådanne distancer, så jeg blev simpelthen så glad :-) Jeg er nu ved at komme i den rette behandling, hvor dosis osv. justeres men træner stadig løb og håber at kunne deltage i Powerade som mit første løb med diabetes. Endnu engang mange tak :-) PS har også noteret mig dit blodsukkerapparat som jeg skal have fat i.
    Mvh. Karin

    SvarSlet