onsdag den 11. august 2010

Diabetes og triathlon – de sidste forberedelser før en Ironman

Skrevet af Morten Hasselbalch

Ironman-distancen på de 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb er lige om hjørnet. Racet Challenge Copenhagen finder sted søndag den 15. august i København. Med min deltagelse. Jeg har forberedt mig i mere end et år og har i træningen gjort mig vigtige erfaringer med hvordan, jeg skal tackle blodsukkeret under den omkring 11 timer lange præstation.
Jeg vil her beskrive nogle af de vigtigste erfaringer, jeg har gjort mig, og som jeg vil være ekstra opmærksom på.


Hypoglykæmi (for lavt blodsukker)
Hvis man får for lavt blodsukker, er det med at reagere så hurtigt som muligt og indtage sukker ,inden der tabes energi og kræfter eller man ligefrem går i insulinchok (når der ikke kommer energi nok til hjernen). Det kan under fysisk udfoldelse være svært at mærke, om det er almen træthed eller for lavt blodsukker, der er i spil. Så derfor: Mål blodsukkeret, hvis der er tvivl.
Det er imidlertid svært under den 3,8 km lange svømning. Heldigvis er svømningen første disciplin, og det er derved nemmere at skelne mellem almen træthed og lave blodsukre. Er jeg i tvivl her, indtager jeg druesukker-tabletter, som jeg har i en lille lukket plasticpose under svømmehætten.

Stres, adrenalin og blodsukkerniveauet
Men selvom svømningen er den af disciplinerne, som trækker blodsukkeret kraftigst ned (grundet brugen af mange forskellige muskelgrupper), er det imidlertid sandsynligt at blodsukkeret ikke har ændret sig eller snarere er steget efter svømningen. Hvorfor?
En start ved et triathlonrace er kaotisk. Alle kæmper for deres lille kvadratmeter i vandet. Det ved man, og man er opmærksom på, at der i det hele taget venter en stor udfordring forude. Allerede inden starten er gået, er pulsen meget høj og kroppen stresset og præget af nervøsitet. Kroppen reagerer ved at frigive hormoner som eksempelvis adrenalin. Frigivelsen betyder større tilførsel af ilt og glukose til hjernen og musklerne og samtidig hæmmes andre processer i kroppen, f.eks. fordøjelsesprocessen. Adrenalin har ydermere den uhensigtsmæssige egenskab, at det fremmer udskillelsen af glucagon (et hormon med samme effekt som adrenalin) og nedsætter insulintilførslen. Det samlede resultat: højt blodsukker!
Som diabetiker skal jeg altså forsøge at være lidt ’koldblodig’ og starte ud med et relativt lavt blodsukker før starten, dernæst erkende at det nok alligevel vil være ret så højt, når jeg måler første gang i skiftezonen til cyklingen. Hormonerne vil sandsynligvis virker kraftigere opad, end svømningen trækker blodsukkeret nedad. Endelig skal jeg reagere ved at injicere 4-6 enheder hurtigtvirkende insulin for at få det hurtigt i balance igen. Her skal der så ventes ca. 15 min., måles igen, og det vil forhåbentligt være under 10 og sikkert på vej længere ned. Her opstår muligheden for at indtage gode portioner kulhydrat. Stresset er over, og jeg cykler kontrolleret derudaf uden frigivelse af hormoner.

Hyperglycæmi (for højt blodsukker)Det vil jeg for alt i verden undgå. Det giver ømme muskler over tid, og det er der ikke råd til i en Ironman. Hyppige målinger er løsningen og naturligvis reagere med hurtigtvirkende insulin, hvis det er for højt. Højt blodsukker er også vigtigt at undgå, da det giver hyppigere vandladning, hvor ikke blot væske og sukker forsvinder med ud, men også salt.
Er der for lidt salt i blodet og nyrerne ikke kan holde nok salt tilbage, trækkes der for meget vand ind i cellerne, der derved får et forholdsvis højt saltindhold. De svulmer lidt op og mærkes som en hovedpine. Ikke rart at cykle eller løbe med.

Er diabetesudstyret klar?Det vigtigste redskab er blodsukkerapparatet. Jeg vil have et liggende i skiftezone mellem svømning og cykling; tage et med på cyklingen (monteret på cykelstellet); have et liggende i skiftezonen mellem cykling og løb, hvis der skulle være sket noget med det på cyklen, som f.eks. hvis det regner meget. Med andre ord skal der være flere ‘back-up’-blodsukkerapparater.

Upålidelige målingerUnder både cykling og løb vil der blive indtaget forskellige former for kulhydrat. Druesukkertabletter, gel, energibar, frugt mm. Det efterlader fedtede og sukkerbelagte fingre, som pludselig giver skyhøje blodsukkerværdier. Det er vigtigt at sørge for at skylle hænderne ved væskedepoternes vand og lade dem tørre af vinden, inden målingen foretages.
Det kan være katastrofalt at reagere med hurtigtvirkende insulin på et ellers fint blodsukker på 6.

Tro på sig selvErfaringerne viser tydeligt, hvordan jeg skal reagere i forskellige situationer. Tilbage er der blot at huske på disse ting og ikke mindst følge dem. Og endeligt: tro på sig selv – du kan!

9 kommentarer:

  1. Interessant læsning Morten. Syntes det er helt vildt imponerende at du kan kontrollere dit BS så meget, at du kan gennemføre en Ironman.
    Jeg er 25 og fik Type 1 tilbage i november 09, og er fornylig begyndt at løbe lidt igen. Syntes det er noget svært at få BS til at være stabilt.

    SvarSlet
  2. Hi Morten, tillykke med din Ironman. I was diagnosed less than 2 weeks ago with Type I. I was training for my first sprint Triathlon in Spring 2008 when I got frozen shoulder (now I know occurs in 40% of persons with Diabetes!) I am still not recovered from that and now Diabetes. I look forward to hearing about your training and adjustsments of insulin and carbs as I find my initial balance in medication and nutrition, then get back to training again, to only learn how to adjust my insulin and carbs again.

    mvh,
    Steven

    SvarSlet
  3. Hej Lasse og Steven

    Tak for jeres input. Håber du får gang i dine triahtlon-drømme Steven. Ingen tvivl om at du kan med diabetes, og håber du i den forbindelse kan gøre brug af de foregående 11 blogs om forholdet mellem træning og diabetes i netop triathlon.

    God træning

    Morten

    SvarSlet