tirsdag den 6. juli 2010

Samspillet mellem kost, insulin og motion

Skrevet af Morten Hasselbalch

Kost, insulin og motion – hvordan gør man?

Da jeg fik type 1-diabetes, fik jeg at vide, at jeg skulle undgå sukker og fedt, tælle kulhydrater og motionere. Det eneste, jeg gør, er det sidste. Hvad gør du?



Hvis der er et diabetesemne, som mange har en holdning til og kan skabe diskussion, er det diabetikeres kost. Artikler og blogs handler meget ofte om, hvad vi bør spise, hvad vi ikke må spise og hvordan vi bedst håndterer forholdet mellem kost, insulin og motion. Emnet og relationen mellem de tre er for mig som seriøs motionist også af interesse.

Undgår du sukker? Jeg gør ikke!
Siden jeg fik stillet diagnosen type-1 diabetiker i 1998, fik jeg flere ting at vide omkring, hvordan jeg skulle forholde mig til kosten i fremtiden.
Jeg fik for det første at vide, at sukker hørte fortiden til. Jeg elskede før 1998 slik og chokolade og elsker det stadig og spiser det fortsat en del gange om ugen. Der hersker vidst ingen tvivl om, at slik og chokolade hæver blodsukkeret, men der hersker vidst heller ikke megen tvivl om, at insulin sænker blodsukkeret. Hvis insulinindtaget modsvarer sukkerindtaget, sker der meget lidt udsving i blodsukkeret.
Jeg har igennem årene opbygget en meget præcis erfaring om, hvor meget en Rittersport eller en Snickers påvirker mit blodsukker og ved lige præcis hvor mange enheder Novorapid, det kræver. Har du ikke opbygget denne erfaring, så lad hellere være, sukker er nemlig ikke godt, hvis du ikke samtidig motionerer. Sukkeret omdannes til fedt, hvis du ikke forbrænder det, og for meget fedt er bl.a. ikke godt for hjertekarsystemet.
For mig handler slik og chokolade i ny og næ om livsnydelse. Accepten af denne livsnydelses-faktor betyder, at jeg har i stedet for at have konstant dårlig samvittighed og tænke, at det potentielt forværrer min diabeteskontrol, har jeg valgt at fokusere på, hvordan jeg bedst muligt tilpasser insulinindtaget derefter.

Tæller du kulhydrater? Jeg gør ikke!
For det andet blev jeg ved diabetes-diagnosen anbefalet at tælle kulhydrater. Det har jeg aldrig gjort. Dette emne var genstand for en interessant artikel i det seneste medlemsblad diabetes fra Diabetesforeningen, hvor essensen var, at det ikke behøver at fylde så meget hos en diabetiker at tælle kulhydrater. Men det var og er for stor en indgriben i min levevis. Jeg føler, at dét at begynde at tælle kalorier vil være en for stor en byrde og få min diabetes til at fylde for meget i min hverdag. Jeg vidste fra første færd, at jeg ikke ville komme til det og har siden bygget mit insulinindtag på, hvad jeg plejer at tage ift. måltidets indholdog størrelse. Rent blodsukker-reguleringsmæssigt er jeg ikke i tvivl om, at kulhydrattælling vil give bedre blodsukkerregulering, men hvor meget skal det vægte ift. hvor meget, det fylder?

Passer du på fedtet? Jeg gør ikke!
For det tredje fik jeg at vide, at jeg skulle tænke over fedtindtaget i min kost. Jeg skulle sørge for ikke at spise for meget, var beskeden. Men beskeden var ikke præcis nok. I juni 1998, hvor jeg fik konstateret type-1 diabetes, havde jeg få uger forinden slæbt mig igennem et maraton. Jeg trænede på dette tidspunkt meget og vejede 67 kg med en højde på 180 cm. Beskeden var stadig, at jeg skulle være opmærksom på fedtindtag. Men med mit høje aktivitetsniveau er fedt faktisk særdeles vigtigt og ikke noget, jeg burde rådes til at reducere. Fedt er vigtigt, når du foretager lange lav-intensive aktiviteter som eksempelvis lange cykelture og løbeture, som jeg har mange af nu i Ironman-træningen.
Fedt er det mest betydningsfulde brændstof, når du restituerer efter den fysiske aktivitet; og restitution/hviledagen er måske den mest vigtigedel af træningen, hvor musklerne genopbygges på ny og stærkere vis. Ydermere er fedt med til at stabilisere blodsukkeret over længere tid (f.ek.s 6-8 timer), da fedt metaboliserer væsentligt langsommere end kulhydrater og fungerer som en alternativ energikilde til musklerne op til 4-6 timer efter indtagelse.

Motionerer du? Det gør jeg!
For det fjerde blev jeg rådet til at motionere – gerne mange gange om ugen. Det har jeg altid gjort. Heldigvis. Ud over den megen velvære, som det er bevist, at motion giver, bl.a. igennem mindre stres og bedre håndtering af denne; bedre humør; højere energiniveau; forbedring af immunforsvaret; stærkere og mere fleksible led og muskler osv., har det givet mig en bedre tilværelse og en tilfredsstillende regulering af blodsukkeret. Her var bidraget til relationen mellem kost, insulin og motion pletfri.

Hvad jeg ikke kunne få information om
Jeg har forgæves forsøgt at få indhentet tilstrækkelige og præcise informationer om forholdet mellem motion og diabetes. Hver gang er jeg stødt på meget overfladiske og brede hæfter og udtalelser om, hvorfor motion er godt for diabetes og hvad jeg bør spise og ikke spise i forbindelse med motion. Det er oftest blevet reduceret til samme forklaring, som gives til ikke-diabetikere og så lige, at risikoen for senkomplikationer reduceres. Og det er ofte forklaringer, som er gældende for både stavgang som for maratonløbere (med al respekt for stavgang naturligvis).
Jeg var og er stadig interesseret i at vide, hvordan man som diabetiker forholder sig til indtag af kulhydrater i forbindelse med motion - før, under og efter; betydningen af protein og fedt; hvordan langdistancesport påvirker blodsukkeret og kostindtag anderledes end kort højintensitet sport osv. Men svarerne udeblev.
Jeg har dog fundet frem til noget viden undervejs og gjort mig nogle erfaringer. Det vil jeg forsøge at fortælle om i næste blog. Men måske I derude ligger inde med informationer om relationen mellem kost, insulin og motion, som I vil dele?

9 kommentarer: