mandag den 3. maj 2010

Hvorfor gik det galt?

Skrevet af Morten Hasselbalch

Hvorfor gik det galt?

I søndags deltog jeg i en duathlon, hvor det gik galt med blodsukkeret. Hvad gør andre?

Som et led i træningen frem til Ironman (3,8 km svøm, 180 km cykling, 42,2 km løb) den 15. august 2010, deltog jeg i søndags den 2. maj i en duathlon i Blovstrød nord for København. Duathlon består af disciplinerne løb, cykling og igen løb. Dvs. svømningen, som er en fast disciplin i triahtlon, er her taget ud til fordel for en gang ekstra løb. Distancerne for denne søndagsstævne var 7,5 km løb, 36 km cykling og 5 km løb. En solid distance for et duathlon-race.


Dagen før
Dagen inden var ikke helt almindelig forberedelse. Jeg måtte sædvanen tro en tur forbi 1. maj-arrangementet i Fælleparken og én enkelt øl. Jeg sløjfede den sædvanlige 20 minutters løbetur dagen før af samme årsag.
Jeg sørgede imidlertid for at indtage et solidt kulhydratrigt måltid lørdag aften: Fire forskellige salater med masser af pasta, bulgur og kartofler, som fint var kombineret med proteinrige bønner og grønsager. Intet kød, det er alligevel dagevis om at trænge igennem systemet og vil ikke være til gavn på konkurrencedagen, og bønnerne sørgede for den nødvendige muskelreparerende proteinmængde.

Insulin, mad og drikke
Jeg indtog den sædvanlige levemir til natten og vågnede med et blodsukker på 8,1 søndag morgen. Jeg besluttede at tage 4 enheder af den hurtigtvirkende novorapid til morgenmaden, hvor jeg ellers normalt tager 3 enheder. Jeg tog 4 enheder levemir ligeså, hvilket også er normalen. Jeg spiste det samme, som jeg plejer: En portion havregryn toppet op med mysli med mælk. Jeg drak ca. 0,75 liter vand denne morgen og ca. 0,25 liter energidrik (High 5, ca. 8 % blanding). Jeg tog netop 4 enheder frem for 3 for at kunne drikke energidrik, uden at blodsukkeret blev for højt.

Konstant for højt
Men det gik ikke helt som planlagt med det blodsukker. Den sidste time inden starten målte jeg blodsukker 4 gange. Og det var konstant for højt. Jeg målte det til 17 på et tidspunkt og var lettere forvirret. Jeg overvejede, om jeg skulle tage noget mere hurtigtvirkende insulin. Det plejer jeg ikke, da det forvirrer min fornemmelse af, hvor blodsukkeret er på vej hen. Men her syntes jeg, det var for højt og tog 2 enheder novorapid.
15 min. og 2 km opvarmning senere var det nede på 13. Ikke super, men fint nok tænkte jeg, men var alligevel lidt nervøs over, om det nu var ved at falde hastigt. Jeg havde med andre ord mistet kontrollen over blodsukkerudviklingen.
Jeg tog en beslutning om at indtage lidt mere energidrik for at modvirke eventuelt dalende blodsukker. Senere kunne jeg konkludere, at jeg havde vurderet forkert.

Kramper i lårene
Løbeturen på de 7,5 km gik nu fint i en tid på 31.04 min. I skiftet til cyklen var jeg lidt klodset og brugte for meget tid. Men det var ikke pga. blodsukkermåling, skiftet tog tid. Jeg valgte ikke at måle for at spare tid. Set i bakspejlet ville de ekstra 30-40 sekunder nu have været en god idé.
Jeg cyklede fint derudaf og brugte ca. 1t04min i ren cykeltid på de 36 km. Men hen imod slutningen af cyklingen, kunne jeg mærke mine lårmuskler på den dårlige måde. De begyndte at vise tegn på kramper. Lige præcis på den måde, som jeg ved, de føles, når mit blodsukker er for højt.
Jeg havde ikke indtaget meget sukker under cyklingen Kun ca. 0,5 l energidrik. Kroppen vil normalt have godt af mere, men af frygt for, at blodsukkeret skulle blive for højt, indtog jeg ikke mere. Jeg kunne ikke stå op i pedalerne på bakkerne de sidste kilometer, ellers ville mine muskler gå i krampe.
I det næste skift fra cykling til løb, fik jeg krampe i højre lår. Ubehageligt. Jeg strakte det i 30 sek. og var atter på løbe-pisten. Jeg vidste, mit blodsukker var for højt, men så ingen pointe i at tilføre ny dosis insulin på dette tidspunkt af racet, hvor der kun var 5 km løb tilbage. Jeg fandt rytmen rimeligt og løb de 5 km hjem i 22,04 min. Jeg drak straks 0,5 l vand i målområdet. Målte mit blodsukker. 13,1. Øv. Jeg tog 3 enheder og spiste 2 bananer og et æble, og blodsukkeret var på 7 efter 30 min.

Det vil jeg gøre
Med et blodsukker på 13 ved starten og 13 ved mål 2t.01min senere, kan dagens race ift. blodsukker ikke siges, at have været nogen succes. Hvis det havde været en Ironman-distance, havde benene formentlig ikke overlevet det høje blodsukkerniveau. Jeg har for det meste udmærket blodsukkerregulering under længere konkurrencer, men denne dag var altså noget anderledes. Der er med andre ord rum for forbedringer. Og hvad er det så for forbedringer, der kan foretages?

1. Jeg skal være bedre til at kontrollere blodsukkeret om morgenen inden konkurrencen. Dette gøres nok bedst ved enten ikke at give ekstra insulin for at kunne indtage energidrik, eller ved at øve lidt mere hvordan et par ekstra enheder om morgen inden racet kan matche ønsket om at drikke energidrik.
2. Selv på kortere konkurrencer som denne, skal min blodsukkermåler monteres på cyklen, således at jeg kan måle det undervejs på cyklenturen.
3. Hvis der bare er den mindste tvivl, bør jeg kraftigt overveje at bruge 30-40 sekunder på at måle blodsukker i skiftet mellem disciplinerne.

Men hvad gør I andre løbere, cyklister, triathleter osv. derude, når I skal balancere jeres blodsukker på længere ture?

Hilsen Morten

8 kommentarer:

  1. Hej Morten,

    Havde lige skrevet en lang kommentar til din post, men selvfølgelig skulle min pc gå ned..TYPISK!

    Kort sagt, så prøver jeg at holde mit BS omkring 10 hele vejen, uanset om jeg løber 5 km eller 30 km. Har det bedst når jeg ved den ikke er for lav eller høj og måler ca. efter 7-10 km på de lange ture. De korte gør jeg intet under.
    Hvis bs er over 15-17, så tager jeg 2-3 IE insulin, uanset om der mangler 10 eller 1 km.
    Hvis bs er under 8, tager jeg druesukker undervejs eller en banan hvis det er før start.

    Jeg håber på at gennemføre mit første marathon i kbh her d. 23 og så er planen faktisk at lege lidt med Triahtlon tanken, ved at prøve Copenhagen Tri 4:18:4 i Aug - Glæder mig!

    Følger med stor interesse med i bloggen.

    Hilsen Michael

    SvarSlet
  2. Hej Morten

    Jeg plejer i forbindelse med træning og konkurrence at ramme et bs på 8-10 før jeg starter, typisk ligger mit bs mellem 3-5 når jeg er færdig med passet. Kender udmærket dit problem, jeg har dog kun haft bøvl med lave bs værdi og har derfor altid energibar/gel med til at regulere mit bs med. Jeg indtager kun energidrik før konkurrencen hvis jeg har lave værdier, da mine depoter er fyldt op forud for konkurrencen.

    SvarSlet
  3. Hej Michael og Andreas

    Tak for jeres kommentarer. Har været lidt sløv på bloggen de seneste to uger - mit andet barn skulle lige til verden:)

    Du understreger egentlig det jeg ved Andreas, nemlig at depoterne jo egentlig er godt fyldt op inden en konkurrence. Dagene op til at ofte gået med lidt ekstra kulhydrat. Jeg må med andre ord stole lidt mere på de depoters fyld og varighed.

    Jeg har "desværre" ikke problemer med de lave blodsukkerværdier. "Desværre" er selvfølgelig ikek det rette ord, men de lave værdier er for mig væsentligt lettere at mærke end de høje, og så er formlen på genoprettelse lige til: energitilskud! De høje derimod, har jeg langt sværere ved at mærke, og de er ret så skadelige - for selve racet og naturligvis for kroppen på sigt. Alt i alt må der søges imod ingen lave, ingen høje - hvor lyder det dejlig let...

    Det lyder rigtig spændende med dit første marathon d. 23. maj Michael. Det er noget ganske særligt med det første marathon, hvor et spektrum af oplevelser og former for anstrengelser gennemgås. Det er mindst lige så spændende hvordan det går med din diabetes til marathon. Mange råd kan gives, og flere er berørt i tidligere indlæg, men alt i alt, synes jeg at mit hovedråd må være: mål blodsukkeret undervejs! Hellere én gang for meget end én gang for lidt.

    Godt løb!

    SvarSlet