Kan man dyrke for meget motion som type-1 diabetiker?

Efter jeg igennem de seneste måneder her på bloggen har argumenteret for og stedvist glorificeret motionens betydning for en velreguleret diabetes, vil jeg i dette blogindlæg nuancere emnet ved at argumentere, at rigtig meget motion potentielt kan skabe et dårligere reguleret blodsukker.

Jeg har siden jeg fik diagnosticeret type-1 diabetes i 1998 haft intensive træningsperioder. Det var bl.a. op til min første Ironman i 2003; op til 6 timers løb i 2009 og det seneste år, hvor jeg træner op til en ny ironman ved racet Challenge Copenhagen i august 2010. Det har i perioder betydet op til 10-12 timers effektiv træning om ugen. Selve træningen vil jeg stadig hævde er yderst sund, men jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved at den periodisk megen træning giver et optimalt reguleret blodsukker.

Et for højt startblodsukker
Når jeg ved at jeg skal ud og løbe 20 km senere på eftermiddagen, ligger det i baghovedet i løbet af dagen. Nogen gange tænker jeg at det vil være bedst at ligge nærmere 10 i blodsukker end f.eks. 4 op til træningsturen. Ikke irrationelt, men heller ikke hensigtsmæssigt at forsøge at ramme de 9-10 med den risiko der vil være for at komme til at ligge højere, og de konsekvenser det nu har for os diabetikeres krop. Opskriften synes at være lige til: Hold dig lavt i løbet af dagen og indtag kulhydrat lige inden løbeturen. Korrekt, men det kræver så til gengæld at jeg lige præcis ved hvor meget det indtagne kulhydrat vil hæve blodsukkeret, ellers mister jeg hurtigt overblikket og fornemmelsen af hvor blodsukkeret er på vej hen – fra starten af løbet. Dette kan indøves, og det skal det, hvis man vil have en uproblematisk træning. Men min pointe er, at når man træner 6-8 gange om ugen, er det ikke unormalt at nogle af startblodsukkerværdier ligger på omkring de 10 eller mere, og det er ikke godt nok. Så hvis man sætter sig nogle mål der kræver meget træning, er det meget vigtigt at erhverve sig grundige erfaringer om hvordan blodsukkeret bevæger sig ift. kulhydratmængder.

Betydningen af efterforbrændning for et velreguleret blodsukker
Meget motion kan potentielt også give et dårligere reguleret blodsukker pga. efterforbrændingen. Ved lange træningsture og længere konkurrencer, kan det efterfølgende døgn være præget af fortsat brug af energidepoterne. Dette skal man være opmærksom på ellers havner man i lave blodsukkerværdier, som betyder kulhydrat indtag, som derved kan efterlade et blodsukker ret så svingende.

Hormonerne påvirker blodsukkeret
Endeligt er min erfaring at frigivelsen af hormoner har stor indvirkning på mit blodsukker. Det er først og fremmest ved konkurrencer, hvor stress niveauet er højt. Der frigives hormoner som bl.a. adrenalin, som for mit vedkommende synes at hæve blodsukkeret ret så voldsomt. Hvor meget er lidt uvist, men det er klart en ubekendt som jeg skal være opmærksom på i blodsukkerreguleringen.

Challenge Copenhagen - lige om hjørnet
Challenge Copenhagen og de 3,8 km svøm, 180 km cykling og 42,2 km løb, er kun 3½ uge væk, så det er nu at de sidste erfaringer skal gøres. Her er udfordringen især at forsøge at have koldt vand i blodet og søge et startblodsukker på omkring de 10 inden de 3,8 km svømning. Mine erfaringer fra stortset alle race er nemlig, at frigivelsen af hormonerne hæver blodsukkeret mere end den energi jeg bruger på svømningen. Resultatet er derfor at blodsukkeret er højere efter svømningen, end da jeg startede ud! Men det er mentalt hårdt at starte 3,8 km havsvømning med et lavere blodsukker end 10. Disse ironmanspecifikke forberedende faktorer vil jeg uddybe i den næste blog.

Morten

Samspillet mellem kost, insulin og motion

Skrevet af Morten Hasselbalch

Kost, insulin og motion – hvordan gør man?

Da jeg fik type 1-diabetes, fik jeg at vide, at jeg skulle undgå sukker og fedt, tælle kulhydrater og motionere. Det eneste, jeg gør, er det sidste. Hvad gør du?

Hvis der er et diabetesemne, som mange har en holdning til og kan skabe diskussion, er det diabetikeres kost. Artikler og blogs handler meget ofte om, hvad vi bør spise, hvad vi ikke må spise og hvordan vi bedst håndterer forholdet mellem kost, insulin og motion. Emnet og relationen mellem de tre er for mig som seriøs motionist også af interesse.

Undgår du sukker? Jeg gør ikke!
Siden jeg fik stillet diagnosen type-1 diabetiker i 1998, fik jeg flere ting at vide omkring, hvordan jeg skulle forholde mig til kosten i fremtiden.
Jeg fik for det første at vide, at sukker hørte fortiden til. Jeg elskede før 1998 slik og chokolade og elsker det stadig og spiser det fortsat en del gange om ugen. Der hersker vidst ingen tvivl om, at slik og chokolade hæver blodsukkeret, men der hersker vidst heller ikke megen tvivl om, at insulin sænker blodsukkeret. Hvis insulinindtaget modsvarer sukkerindtaget, sker der meget lidt udsving i blodsukkeret.
Jeg har igennem årene opbygget en meget præcis erfaring om, hvor meget en Rittersport eller en Snickers påvirker mit blodsukker og ved lige præcis hvor mange enheder Novorapid, det kræver. Har du ikke opbygget denne erfaring, så lad hellere være, sukker er nemlig ikke godt, hvis du ikke samtidig motionerer. Sukkeret omdannes til fedt, hvis du ikke forbrænder det, og for meget fedt er bl.a. ikke godt for hjertekarsystemet.
For mig handler slik og chokolade i ny og næ om livsnydelse. Accepten af denne livsnydelses-faktor betyder, at jeg har i stedet for at have konstant dårlig samvittighed og tænke, at det potentielt forværrer min diabeteskontrol, har jeg valgt at fokusere på, hvordan jeg bedst muligt tilpasser insulinindtaget derefter.

Tæller du kulhydrater? Jeg gør ikke!
For det andet blev jeg ved diabetes-diagnosen anbefalet at tælle kulhydrater. Det har jeg aldrig gjort. Dette emne var genstand for en interessant artikel i det seneste medlemsblad diabetes fra Diabetesforeningen, hvor essensen var, at det ikke behøver at fylde så meget hos en diabetiker at tælle kulhydrater. Men det var og er for stor en indgriben i min levevis. Jeg føler, at dét at begynde at tælle kalorier vil være en for stor en byrde og få min diabetes til at fylde for meget i min hverdag. Jeg vidste fra første færd, at jeg ikke ville komme til det og har siden bygget mit insulinindtag på, hvad jeg plejer at tage ift. måltidets indholdog størrelse. Rent blodsukker-reguleringsmæssigt er jeg ikke i tvivl om, at kulhydrattælling vil give bedre blodsukkerregulering, men hvor meget skal det vægte ift. hvor meget, det fylder?

Passer du på fedtet? Jeg gør ikke!
For det tredje fik jeg at vide, at jeg skulle tænke over fedtindtaget i min kost. Jeg skulle sørge for ikke at spise for meget, var beskeden. Men beskeden var ikke præcis nok. I juni 1998, hvor jeg fik konstateret type-1 diabetes, havde jeg få uger forinden slæbt mig igennem et maraton. Jeg trænede på dette tidspunkt meget og vejede 67 kg med en højde på 180 cm. Beskeden var stadig, at jeg skulle være opmærksom på fedtindtag. Men med mit høje aktivitetsniveau er fedt faktisk særdeles vigtigt og ikke noget, jeg burde rådes til at reducere. Fedt er vigtigt, når du foretager lange lav-intensive aktiviteter som eksempelvis lange cykelture og løbeture, som jeg har mange af nu i Ironman-træningen.
Fedt er det mest betydningsfulde brændstof, når du restituerer efter den fysiske aktivitet; og restitution/hviledagen er måske den mest vigtigedel af træningen, hvor musklerne genopbygges på ny og stærkere vis. Ydermere er fedt med til at stabilisere blodsukkeret over længere tid (f.ek.s 6-8 timer), da fedt metaboliserer væsentligt langsommere end kulhydrater og fungerer som en alternativ energikilde til musklerne op til 4-6 timer efter indtagelse.

Motionerer du? Det gør jeg!
For det fjerde blev jeg rådet til at motionere – gerne mange gange om ugen. Det har jeg altid gjort. Heldigvis. Ud over den megen velvære, som det er bevist, at motion giver, bl.a. igennem mindre stres og bedre håndtering af denne; bedre humør; højere energiniveau; forbedring af immunforsvaret; stærkere og mere fleksible led og muskler osv., har det givet mig en bedre tilværelse og en tilfredsstillende regulering af blodsukkeret. Her var bidraget til relationen mellem kost, insulin og motion pletfri.

Hvad jeg ikke kunne få information om
Jeg har forgæves forsøgt at få indhentet tilstrækkelige og præcise informationer om forholdet mellem motion og diabetes. Hver gang er jeg stødt på meget overfladiske og brede hæfter og udtalelser om, hvorfor motion er godt for diabetes og hvad jeg bør spise og ikke spise i forbindelse med motion. Det er oftest blevet reduceret til samme forklaring, som gives til ikke-diabetikere og så lige, at risikoen for senkomplikationer reduceres. Og det er ofte forklaringer, som er gældende for både stavgang som for maratonløbere (med al respekt for stavgang naturligvis).
Jeg var og er stadig interesseret i at vide, hvordan man som diabetiker forholder sig til indtag af kulhydrater i forbindelse med motion - før, under og efter; betydningen af protein og fedt; hvordan langdistancesport påvirker blodsukkeret og kostindtag anderledes end kort højintensitet sport osv. Men svarerne udeblev.
Jeg har dog fundet frem til noget viden undervejs og gjort mig nogle erfaringer. Det vil jeg forsøge at fortælle om i næste blog. Men måske I derude ligger inde med informationer om relationen mellem kost, insulin og motion, som I vil dele?

Cykling kan afgøre din Ironman-præstation

Skrevet af Morten Hasselbalch

Hvornår på dagen jeg cykler og hvor langt har stor indflydelse på, hvordan jeg bedst regulerer blodsukkeret undervejs – det er min erfaring. Hvad er din?

Hvorfor gik det galt?

Skrevet af Morten Hasselbalch

Hvorfor gik det galt?

I søndags deltog jeg i en duathlon, hvor det gik galt med blodsukkeret. Hvad gør andre?

Som et led i træningen frem til Ironman (3,8 km svøm, 180 km cykling, 42,2 km løb) den 15. august 2010, deltog jeg i søndags den 2. maj i en duathlon i Blovstrød nord for København. Duathlon består af disciplinerne løb, cykling og igen løb. Dvs. svømningen, som er en fast disciplin i triahtlon, er her taget ud til fordel for en gang ekstra løb. Distancerne for denne søndagsstævne var 7,5 km løb, 36 km cykling og 5 km løb. En solid distance for et duathlon-race.

Du er iskold...

Skrevet af Ane Haahr Andersen

Jeg bestiller og modtager nåle og teststrimler til min blodsukkermåler ca. en gang i kvartalet. Det har jeg gjort i snart 8 ½ år – altid fra samme firma. Jeg fik en ny pakke hjem for et par dage siden og i toppen af den, lå en lille folder: ”Har du diabetes?” stod der på forsiden af den lille informationsfolder om diabetesforeningen, det åbenbart var.
Jeg fandt det lidt ironisk. Hvad regner de egentlig med? Hvad skulle jeg dog ellers bruge nåle og teststrimler til, og hvorfor skulle jeg ellers have et kundenummer hos dem, der hovedsageligt forhandler varer til diabetikere?

Løb med diabetes

Skrevet af Morten Hasselbalch

Hvordan regulerer man blodsukkeret ved løb?

Jeg beskriver her, hvordan jeg regulerer mit blodsukker inden, undervejs og efter længere løbeture.

Vælger vi det virkelig selv?

Skrevet af Ane Haahr Andersen

”…man kan synke ned i sin sygdom og ende med at lade den styre sit liv og være sin identitet, og der kommer der ikke meget positivt ud af…”

Det skrives der i en kommentar på en af mine tidligere blogindlæg. Og det kan der ganske givet være noget om. Det kommer fra en, der selv har diabetes – og endda også andre diagnoser oven i hatten, så han må vide hvad han snakker om, og man kan ikke andet end at sende en stor respekt til ham, for hans måde at takle det hele på. Jeg håber, det er i orden, at jeg griber fat i hans kommentar.